Billede beskrivelse

Landskendt musiker gæster Aabybro

10. april 2026 kl. 14.14

AABYBRO: Med hits som “Det Glade Pizzabud” og “Sommer i Europa” samt en lang række radiosingler har Rasmus Nøhr markeret sig som en af landets mest folkekære sangskrivere.

Torsdag den 17. april kan publikum opleve Rasmus Nøhr live i Kulturcenteret i Aabybro. 

Det skriver Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugt i en pressemeddelelse.

Rasmus Nøhr er kendt for sine sange om kærlighed, savn og livets små øjeblikke - fortalt med en umiddelbarhed og varme, der har gjort ham til en fast del af danskernes musikliv i mere end to årtier.

Efter en periode med nye oplevelser og inspiration er Rasmus Nøhr igen aktuel med ny musik og tager på turné med sit band under overskriften “Tid til mirakler”. 

Publikum kan derfor se frem til en koncert, hvor både nye sange og de velkendte hits får plads.

Koncerten finder sted torsdag 17. april kl. 20 i KulturCenteret ved søen i Aabybro, og billetter kan købes på Kultur- og Erhvervscenter Jammerbugts hjemmeside. 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste