Billede beskrivelse

Kom til gratis workshop for hele familien

03. februar 2025 kl. 14.01

BROVST: Jammerbugt Bibliotekerne inviterer i samarbejde med billedhugger Søren Cip Nielsen børn og voksne til en kreativ og kold oplevelse. Ice for Kids er en spændende workshop, hvor børn får mulighed for at skabe deres egen isskulptur.

Det fortæller Jammerbugt Bibliotekerne. 

Hver deltager får en isblok, et arbejdsområde og de nødvendige værktøjer til at forme isen. Undervejs får de hjælp og vejledning i, hvordan de bedst arbejder med materialet. Workshoppen er åben for børn i forskellige aldre, og børn mellem 7 og 10 år skal deltage sammen med en voksen. Der er ingen øvre aldersgrænse.

Det foregår på Brovst Bibliotek tirsdag d. 18. februar kl. 13.00 til 15.00. Husk varmt tøj, da arrangementet foregår udendørs.

Både børn og voksne skal tilmeldes via Jammerbugt Bibliotekernes hjemmeside.

Målgruppen er alle fra 7 år og opefter. Børn under 10 år skal være ifølge en voksen.

Kom og oplev magien ved at skabe kunst i is – en kreativ og sjov dag for hele familien! 

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste