Billede beskrivelse

Hør om manden bag salmerne

09. marts 2025 kl. 19.00

BROVST: Onsdag den 12. marts klokken 10 byder sognegården i Brovst på en spændende og hyggelig højskoleformiddag, hvor deltagerne både kan synge med og høre mere om den flittige sangskriver og salmedigter Jens Rosendal, der manden bag hele ti af de nyere sange i højskolesangbogen.

På scener er musikeren Flemming Baade fra Aarhus, der både fortæller, spiller og synger for, når deltagerne hygger sig med Jens Rosendals populære sange.

Brød med indre mission

- Jens Rosendal kom fra et stærkt indremissionsk miljø, men brød med det, da det ikke harmonerede med hans egen opfattelse af kristendommen og hans homoseksualitet. En forelskelse i en meget yngre mand og tyve års forhold med ham og tabet af ham gav brændstof til at skrive fantastiske sange som ”Du kom med alt det, der var dig” og ”Som solskin over mark og hav”, fortæller Per Iversen, der er kulturmedarbejder i Brovst, Øland-Langeslund og Midt-Hanherred Pastorater.

Efter foredraget afholdes der ordinær generalforsamling for 2025, blandt andet med mulighed for at komme med forslag til næste sæsons program. Stemmeberettigede er alle fuldtidsbetalende.

Pris for enkelt foredrag: 50 kr. Samlet pris for hele sæsonen (seks gange): 200 kr. Der serveres kaffe/the til den medbragte mad. Husk at medbringe eget krus.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste