Billede beskrivelse

Flere tilbudsbilletter: Kandis-Johnny er en sællert

06. marts 2025 kl. 14.02
Opdateret 10. marts 2025 kl. 09.06

BROVST: Johnny Hansen fra Kandis har vist sig at være det helt store trækplaster for Sommersang på Bratskov. Det fortæller Allan Beith Jensen, der er formand for foreningen bag det store fællessangs-arrangement.

- Forsalget af billetter er gået over alle forventninger. Da vi åbnede salget for 14 dage siden, tilbød vi de første 200 billetter til en særlig ”early-bird”-pris på kun 185 kroner stykket.

- De billetter er allerede revet væk, så nu putter vi yderligere 50 billetter i puljen. Så det er med at skynde sig. Normalprisen er 235 kroner. Det gode tilbud varer frem til 1. april, men jeg forventer da, at mange benytter sig af det gode tilbud, så også de billetter bliver solgt inden da.

God musik og fællessang

Årets Sommersang på Bratskov bliver den fjerde koncert i rækken.

- Udover Johnny Hansen byder programmet på et genhør med mange af Johnny Madsens sange, selv om kunstneren døde sidste år. For vi får også besøg af Johnny Madsen Jam, der spiller nogle af hans mest populære sange. Desuden kommer Bent Bro, kendt fra Tørfisk, som både vil spille og fortælle lune historier, og så optræder britiske/irske Jane & Shane, der blandt andet har spillet sammen med Niels Hausgaard, fortæller Allan Beith.

- Med i prisen er et sanghæfte, så man kan synge med på mange af sangene. For Sommersang på Bratskov er mere end en koncert. Det handler om fællessang med populære kunstnere i spidsen.

Billetter til årets udgave af Sommersang på Bratskov kan købes hos Expert i Brovst og online på www.brovstmusik.dk.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste