Seneste nyt
Billede beskrivelse

1.400 deltagere klar til udsolgt maraton i Blokhus

01. august 2026 kl. 06.02

BLOKHUS: Søndag 2. august bliver Blokhus fyldt med løbeglæde, fællesskab og sommerstemning, når startskuddet lyder til årets Blokhus Marathon.

Interessen har været overvældende, og løbet har længe været udsolgt. 

Hele 1.400 deltagere er tilmeldt, og de skal i løbet af dagen ud på ruter gennem Blokhus og den smukke natur ved Vesterhavet.

Der ventes derfor masser af liv på Blokhus Torv og langs ruterne, hvor både løbere, motionister, familier og tilskuere skaber en festlig ramme om dagen.

Det skriver ROFL Run i en pressemeddelelse.

Billede beskrivelse

Borgmesteren skyder dagen i gang

Det officielle program begynder på Blokhus Torv, hvor borgmesteren holder åbningstale kl. 09.20. Ti minutter senere går starten til marathondistancen, inden dagens øvrige løb sendes afsted.

Dagen byder på masser af gode fotomuligheder og spændende historier – fra de forventningsfulde deltagere på startlinjen til de mange glade løbere, der krydser målstregen senere på dagen.

Blokhus Marathon arrangeres af Saltum Trim og ROFL Run i samarbejde med et stort hold frivillige, lokale samarbejdspartnere og sponsorer.

Dagens program

  • Kl. 08.00: Stævnepladsen åbner
  • Kl. 09.20: Borgmesteren holder tale
  • Kl. 09.30: Marathon
  • Kl. 09.50: WALKin Blokhus ¼ Marathon (10,55 km)
  • Kl. 10.00: WALKin Blokhus 8 km
  • Kl. 10.30: FamilyOneMile
  • Kl. 11.30: Halvmarathon
  • Kl. 12.00: ¼ Marathon (10,55 km)
  • Kl. 12.15: 5 km og Børnemarathon (5 km)
Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste