Folkene bag festivalen hiver igen i 2022 flere stjerner til Fjerritslev. Tidligere har du kunnet opleve alt fra Medina over Gulddreng og Kim Larsen til Magtens Korridorer. Arkivfoto: Peter Broen
Det sker

Vesterhavsrock klar med store navne: Dem kan du opleve til sommer

09. december 2021 kl. 21:03

FJERRITSLEV: Det lugter ikke bare af kolde fadøl, men efterhånden også lidt af rigtig festival, når Vesterhavsrock i juli 2022 byder på masser af musik.

Godt nok kan du ikke få lov at slå dit telt op på Dyrskuepladsen eller i Bøgeskoven, hvor festen foregår, men ligesom denne sommer, kommer det til at foregå over to dage. Det fortæller formand for Vesterhavsrock Søren Mortensen.

- I år måtte vi ikke holde et stort arrangement pga. corona, så det blev til to små, men det gik så godt, at vi også holder det både fredag og lørdag næste år, siger han.

Og der er rigeligt med musik til at fylde programmet over to dage. De sidste navne er netop kommet på plads og der er flere kunstnere på plakaten end nogensinde før.

Fredag d. 29. juli bliver det i bogstaveligste forstand ude af kontrol, når gruppen Ude Af Kontrol gæster Fjerritslev. Det samme gør Jimilian og Specktors, mens lørdag har adskillige store navne på programmet.

Her er der noget for enhver smag, når både troubadouren Poul Krebs, kopibandet Abbatizers, 80'ernes hitmaskine Dodo & the Dodos og rapperen Benjamin Hav indtager scenen.

Der er dog to kunstnere, som formand Søren Mortensen især har glædet sig til at præsentere. Den ene er den dansk-kurdiske sanger Tobias Rahim. Den anden er hyldestbandet Queen Machine.

Se meget mere om Vesterhavsrock 2022 på nordjyske.dk.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu