4. november er der et kursus med titlen: Start op som alternativ behandler. Arkivfoto: Claus Søndberg
Det sker

Vækst Jammerbugt klar med kurser for iværksættere

20. oktober 2021 kl. 08:00

Er du klar til livet som iværksætter, eller kender du en, som står over for at starte egen virksomhed?

Som iværksætter eller kommende iværksætter er der mange ting, der skal være styr på, og nogle gange kan det virke helt uoverskueligt, at komme i gang. For hvad kræver livet som selvstændig egentlig?

Spørgsmålene er mange, og her på erhvervskontoret møder vi dem dagligt. Heldigvis er der svar på de mange spørgsmål, og der er hjælp at hente. Du kan bl.a. få et møde med vores iværksætterkonsulenter.

En anden måde at få svar på de mange spørgsmål er at deltage på netværksmøder og kurser sammen med andre iværksættere, der står i samme situation, som dig selv.

Nedenfor har vi samlet en række af de kurser og tilbud, som du som iværksætter eller kommende iværksætter kan koble dig på - helt gratis. Nogle af kurserne afholdes her i Jammerbugten og andre hos vores nordjyske nabokommuner.

Fælles for dem alle sammen er, at de er gratis for dig.

Opstart 25. oktober: Bliv klar til livet som selvstændig

Ønsker du at få overblik og viden om hvad det vil kræve af dig at starte, drive og leve af din egen virksomhed?

På dette faglige kompetenceforløb over 4 aftener får du konkrete, brugbare værktøjer til livet som iværksætter.

Vi mødes i Sport og Kulturcenter Brovst mandag den 25/10 kl. 18-22, mandag den 1/11 kl. 18-22, mandag den 8/11 kl. 18-22 og mandag den 15/11 kl. 18-22

Du får væsentlig viden om forretningsmodeller, budgetter, strategi og handlingsplaner samt inspiration til hvordan du kan markedsføre og sælge dine produkter eller ydelser.

Opstart 26. oktober: Kom godt i gang med IT sikkerhed og GDPR

IT-sikkerhed, GDPR, digitalisering, hacking - det er ord vi hører dagligt, men som få ved, hvordan de skal forholde sig til, og betyder det overhovedet noget for dig som virksomhedsejer? De fleste iværksættere ved, at det er noget man bør have styr på, men hvordan? Og hvor finder vi tiden til det?

Dette forløb på 4 moduler klæder dig på til at kunne navigere i IT-sikkerhed og sikre dig og din virksomhed bedst muligt. Derudover vil du også blive klædt på til bedre at kunne forstå dine forpligtelser som virksomhedsejer, når det kommer til GDPR.

Du får mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

Hvis du sidder med ansvar for virksomhedens IT og ønsker et bedre fundament for din viden og ageren, når det kommer til sikkerhed og GDPR.

Få grundlæggende viden og værktøjer til at skabe et sikkert og effektivt IT-miljø.

Få overblik over reglerne omkring GDPR: hvad må du opbevare og hvor længe?

Få sparring omkring din virksomheds situation - når det kommer til IT-Sikkerhed.

Opstart 4. november: Start op som alternativ behandler

Har du en drøm om at starte egen virksomhed som massør, terapeut eller alternativ behandler? Så er dette forløb oplagt for dig! Igennem 4 workshops vil du blive klædt godt og grundigt på til at starte din forretning bedst muligt op, eller udvikle din nuværende virksomhed. Du bliver introduceret til det at drive virksomhed som alternativ behandler, og hvordan du kan gøre dine ydelser mere attraktive over for kommende kunder.

Du får mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

Du ønsker at starte eller udvikle en virksomhed som alternativ behandler. Du behøver ikke have nogen viden på forhånd, andet end ønsket om at hjælpe dine kommende kunder.

Målgruppedefinition: hvem vil du hjælpe og med hvad?

Hvordan markedsfører du dine ydelser bedst muligt, overfor dine kunder?

Forstå de juridiske regler og økonomiske forhold du skal være opmærksom på som alternativ behandler.

Opstart 5. november: Få styr på salget

På dette forløb får du en række virksomme og velafprøvede værktøjer til at sælge dine ydelser eller produkter, på en måde, som du kan stå inde for. Bliv afklaret med hvordan du kan gribe salgsprocessen an og få struktur på den, så du bliver fortrolig med at kontakte kunderne og sælge personligt.

Du får mest ud af forløbet, hvis du kan se dig selv i følgende:

Du ønsker overblik og viden om hvordan du griber salget an – hvordan kontakter du potentielle kunder, hvordan forhandler du med dem og hvordan lukker du handlen? Du får indsigt i konkrete metoder, der kan hjælpe dig med at overkomme mentale barrierer og gøre salgsprocessen håndgribelig.

Andre læser også

Black Week i Nordjylland

Sammen med virksomheder i dit område, sætter vi i denne uge fokus på alle de gode tilbud alle de lokale butikker tilbyder.

Bliv inspireret her på LigeHer.nu eller gå på jagt i ugeavisen.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu