Billede beskrivelse

Scootere besøger Biersted Skatepark

20. juli 2024 kl. 19.00

BIERSTED: Tirsdag den 30. juli får Skatepark Biersted besøg af nogle af landets bedste scootere – og det er altså ikke den velkendte model med motor, der er tale om.- Scooter er betegnelsen, når man kører på løbehjul og laver tricks på løbehjul – ligesom vi kender det fra skateboard, forklarer formanden for Biersted Idrætsforening Henrik Leding Skøtt.

- Vi får besøg af AJ Riders, som er et opvisningshold, der godt vil lære vores egne scootere de vildeste tricks og gøre reklame for den relativt ukendte, men faktisk ret populære sportsgren i Biersted.

Vilde med Biersted

- Det er ikke første gang, holdet gæster Biersted. Men de er så vilde med skateparken i Biersted, at de også lægger vejen forbi i år på deres sommertour.

- AJ Riders byder både på opvisning og undervisning, hvor de lærer deres tricks fra sig, så det er en god ide at tage løbehjulet med til Biersted Skatepark den 30. juli mellem 12 og 16.

- Sparekassen Danmark Aabybro har valgt at støtte arrangementet, hvilket gør, at det er gratis for alle interesserede at deltage i, siger Henrik Leding Skøtt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste