Billede beskrivelse

Så er der troldefilm

20. juli 2020 kl. 12.58

De berømte Gøl-trolde er blevet endnu mere berømte. De er nemlig gået til filmen, og endda på en verdensturne, som nu også når Fjerritslev Kino.

”Trolls World Tour” er originaltitlen på filmen, som kan ses fra torsdag - efter at der også har været film om eftermiddagen denne dag, nemlig Disney og Pixars ”Fremad”. Der er noget for børn i alle aldre i denne tid i biografen, men troldefilmen anbefales dog ikke til børn under syv år. I animationsfilmen, som har dansk tale, oplever vi seks forskellige charmerende troldestammer med hver sin musiksmag, og de skal nu finde ud af at enes i et musikalsk verdensomspændende topmøde.

Justin Timberlake har skrevet musikken, så der skal nok blive rokket med i stolene.

Disneyfilmen ”Fremad” vises kun torsdag, og den foregår i et fantasyland med to brødre i hovedrollerne. De drager på en magisk færd for at finde deres far, og det foregår i vanlig hæsblæsende Pixar-stil - også med dansk tale.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste