Oplev orkestret Jens Ellersgaard's Jazzpiloter
Hune Kirkes Musikvenner præsenterer: Jens Ellersgaard's Jazzpiloter. Legendarisk jazz med Finn Odderskov på sax sammen med Jens Ellersgaard's veloplagte og swingende Jazzpiloter.
Velarrangeret, glad jazz og kendte jazznumre med inspiration fra ''The American Song-Book'', Ellington, Basie o.m.fl. En medrivende sceneoptræden, der mellem numrene krydres med anekdoter og interne, kærlige drillerier, sikrer et godt tag i publikum.
Orkestret består af følgende musikere: Finn Odderskov, tenorsax og klarinet, Gert Jacobsen, Piano, Jesper Carlsen, bas, Jens Ellersgaard, trommer. Det er et fantastisk orkester med individuelle jazzpriser bag sig, og flere af medlemmerne har spillet med kendte musikere som Thad Jones, Ben Webster, Finn Ziegler og Jesper Thilo. En swingende og hyggelig aften i Kirkeladen.
Varighed: 90min.
Hvornår? Mandag den 10. juli kl. 19.30
Hvor? Kirkeladen i Hune