Kunstforeningen Hvetbo inviterer til kunstudstilling 13.-14.november.
Det sker

Kunst på Ingstrup Efterskole: Bagedyst-deltager viser stort talent

11. november 2021 kl. 17:00

Kunstforeningen Hvetbo inviterer til Novemberkunst på Ingstrup Efterskole. Årets udstilling afholdes 13. – 14. november 2021 og byder på 20 udstillere, der dækker spændende kunstgrene som f.eks. malerier, collager, smykker, glas og keramik.

Åbningstalen i forbindelse med ferniseringen lørdag den 13. november kl. 11 holdes af Ernst Trillingsgaard, fhv. adm. dir. for Aalborg Kongres og Kulturcenter. Det musikalske indslag leveres af Trine Schmidt på flygel, så der er lagt op til en festlig eftermiddag med rig mulighed for til at se på kunst og lytte til dejlig musik.

Ungt talent fra "Den store bagedyst"

Igen i år har man fundet et ungt talent til at vise, hvad han kan. Han hedder Emil Ussing og udstiller i ”spirekassen”, som er reserveret til unge, spirende talenter. Hvis navnet lyder bekendt, viste han i ”Den store bagedyst”, at han også kan noget med kager.

Vi startede konceptet med ”spirekassen” for 4 år siden, og det har været en stor succes for både udstillere og publikum.

Gratis entré lørdag og søndag

Kunstforeningen Hvetbo glæder sig til igen i år at kunne slå dørene op til en fantastisk weekend med den 30. udstilling siden 1991, hvor kunstforeningen blev startet.

Lørdag er der åbent fra 11 – 16 og om søndagen fra 10 – 16. Der er gratis entré.

De besøgende skal i år se værker af følgende kunstnere:

Malerier: Hanne Astrup, Rita Andersson, Anette Mains Vestrup, Peter Smalbro, Eva Dalby-Jakobsen, Lene Clausen, Lone Johannessen, Vita Pedersen og Eydna Kjelnæs,

Jane Aagot udstiller collager

Jonathan Lillelund Andersen, tegninger. Krage Smykker.

Keramik: Dorte Friis, Elin Sonne, Tina Ferch, Catherine Collart, Annette Nysted og Annette Bang-Andersen.

Endelig skal nævnes

Klaus Jensen, der udstiller skulpturer i jern og Monika Gaston, glas.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu