Mejeriejer N.H. Lindhardt glæder sig til at dele smagsprøver ud. Arkivfoto Lars Pauli
Det sker

Mejerist byder på gratis is og masser af spas

Aabybro Mejeri afholder traditionen tro "Isens Dag"

03. juni 2022 kl. 17:10

Flødesoftice, kærnemælksoftice, lakridssoftice, sorbet og meget mere. Der er rig mulighed for at forkæle smagsløgene, når Aabybro Mejeri den 11. juni inviterer indenfor til en dag i isens tegn.

Mejeriejer N.H Lindhardt startede traditionen med "Isens Dag" i 2016, og det er siden blevet et tilløbsstykke. I 2019 var der flere end 5.000 gæster, og der blev serveret over 20.000 is på en enkelt dag.

Udover muligheden for at mæske sig i lækker is, vil der i løbet af dagen blandt andet være mulighed for at få en tur i en helikopter, nyde en samling af historiske biler og prøve kræfter med kanosejlads og SUP på Ryå.

Udover mejeriets egne produkter kan besøgende også stifte bekendtskab med Søgaards Bryghus, Skotlander Rom, Spiritusfabrikken Thylandia og Hybengaarden.

Der forventes et stort ryk-ind, og der er derfor etableret hele 12 serveringssteder, ligesom mejeriet har allieret sig med hjælp fra spejderne til at bistå i forbindelse med parkering.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu