Kroghs Quartet giver julekoncert
Ingen jul uden julekoncert i Biersted Kirke. Tirsdag den 13. december fortsætter traditionen med et velkendt ansigt som en af hovedpersonerne. Således er det den lokale kirkesanger, Morten Krogh, der sammen med tre syngende kolleger bidrager til julestemningen.
Det sker under navnet Kroghs Quartet, der synger julen ind med såvel danske klassikere som kendte julehits fra Skandinavien og England.
Koncerten begynder kl. 19.30 og der er fri entré.