Julehygge og basar i Moseby
Juletræet tændes og Tørvebisserne spiller
MOSEBY: Igen i år bliver der masser af julehygge i Moseby.
Traditionen tro holder Moseby Borgerforening Julebasar på Moseby gamle skole den 1. søndag i advent.
I år vil der være mere end 120 meters stadeplads.
Om eftermiddagen kommer Tørvebisserne og spiller numre fra deres nye cd, som ligger i toppen på hitlister.
Juletræet tændes ved skolen klokken 14, hvorefter julemanden kommer på besøg på skolen.
Borgerforeningen håber på stor opbakning til begge dele og hele byen glæder sig til at have julestemning i byen hele december.