Billede beskrivelse

Hjalmer til koncert i Blokhus

Første navn til sommerens koncerter på Torvet afsløret

11. februar 2019 kl. 12.47

BLOKHUS: Arrangørerne bag sommerens koncerter på Torvet i Blokhus er klar med det første navn på de kommende optrædende. Og det er Hjalmer, som giver koncert torsdag 25. juli.

Det oplyser Kars Korfits på vegne af arbejdsgruppen, der repræsenterer Erhvervsforeningen Destination Blokhus, erhvervslivet, VisitJammerbugten og lokale ildsjæle.

Hjalmer var også på scenen på Torvet i Blokhus i 2018 til koncert med mere end 5000 gæster.

Hjalmer, der netop har vundet titlen som ”Årets nye navn” til Zulu Awards, er godt i gang med at charmere sig

ind på livet af danskerne, med varme og klassiske popsange om flygtig kærlighed og ungdommens udfordringer.

Teksterne er alle relaterbare, og han formår virkelig at ramme en bred fanskare på trods af de “ungdommelige”

emner.

- Vi ved fra sidste år, at han trækker unge teenagere, familier med børn og ældre på Torvet. Det bliver en fornøjelse at se, hvilken stemning den unge herre skaber igen torsdag d. 25. juli, siger Karl Korfits.

Sommerkoncerterne handler om den gode stemning og publikumsfavoritter, men også om nyere kunstnere, der kan sætte deres helt særlige præg på programmet.

Scenen vil hele sommeren byde på landskendte navne, som sikrer byens gæster oplevelser, som det nu engang

kendes fra Torvet i Blokhus, og koncerterne finder sted hver torsdag fra 4. juli til og med 8. august.

Til at varme publikum op, inden Hjalmer går på scenen torsdag 25. juli, har arbejdsgruppen igen i år allieret sig

med det populære festorkester, ”Romhandleren”, der med mange års erfaring inden for stort set alle slags arrangementer og spiller musik fra de seneste seks årtier.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste