Billede beskrivelse

Byfest havde boldgys på storskærmen

17. juni 2023 kl. 13.03
Opdateret kl. 16.11

Den danske fodboldsejr over Nordirland blev den perfekte afslutning på fredagens del af byfesten i Brovst.

Arrangørerne i Brovst Borgerforening havde nemlig erkendt, at de næppe kunne konkurrere med landsholdets boldleg, så fodboldkampen på storskærm var en del af fredag aftens Spis-sammen-arrangement i det store telt på Stadion.

Billede beskrivelse

Så her hyggede folk sig først med helstegt kylling og siden bold. Og jublen ville naturligvis ingen ende tage, da først Kasper Hjulmands tropper bragte sig foran efter halvlegen. Det blev en sand gyser, sådan som det skal være. Alle følelser var i spil.

Billede beskrivelse

Børnene var med

Byfesten i Brovst blev skudt i gang allerede torsdag aften, men det var først fredag eftermiddag, at festen for alvor satte sit præg på byen med det store børneoptog gennem Jernbanegade. Her deltog alle byens daginstitutioner med fuld musik og medkørende soundbokse, mens børnene slog et slag for miljøet med skilte. Vejret var perfekt og alle hyggede sig.

Byfesten fortsætter lørdag med fælles morgenmad, opvisninger på Stadion, det store Brovst-Challenge-løb og så kulminerer det hele med årets store fest i teltet og Brovst Revyen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste