Bøvl forude: Rute 11 spærres
BROVST/TINGSKOVEN: Bilisterne kan godt forberede sig på bøvl og omkørsel, når Vejdirektoratet i den kommende uge med virkning fra den 17. juni spærrer rute 11 mellem Brovst og Tingskoven.
- Der skal lægges ny asfalt på strækningen. Arbejdet forventes at vare frem til den 12. juli – hver dag i tidsrummet 6-20, fortæller kommunikationskonsulent Michael Tornsberg fra Vejdirektoratet.
- Vejarbejdet udføres i dagtimerne. Trafikken afvikles med omkørsel via Trekroner, men der vil være åbent for trafik i fuldt omfang i de perioder, hvor der ikke arbejdes.
Hjælp til beboerne
- Busser og beboere vil have adgang på strækningen, når der arbejdes - dog med forsigtig kørsel, forklarer Michael Tornsberg.
- Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet vil give medføre for trafikanterne og beboere i området, siger Michael Tornsberg.