Nu kan man besøge Blokhus Redningsstation igen. Foto: Erhvervsforeningen for Destination Blokhus
Det sker

Blokhus Redningsstation åbner igen for gæster

02. august 2021 kl. 10:23

Blokhus Redningsstation slår igen dørene op efter at have været lukket i en længere periode.

Det oplyser eventansvarlig Jannie Ratke O´Connor fra sekretarieat for Erhvervsforeningen Destination Blokhus i en pressemeddelelse.

Frivillige vil fortælle om udstillingen ”Det gamle Blokhus”

- Lukningen har skyldtes restriktioner som følge af corona, men i forbindelse med at det fra 1. august ikke længere er påkrævet at fremvise corona-pas for at besøge museer, så kan Blokhus Redningsstation atter åbne, oplyser Line Thellufsen, forretningsordfører for redningsstationen.

Der er fri entre, og de frivillige fra Redningsstationens venner vil være til stede to timer om dagen for at svare på spørgsmål om udstillingen om ”Det gamle Blokhus” samt om Blokhus før og nu.

Det er enten mellem kl. 10 og 12 eller mellem kl. 13 og 15.

Blokhus Redningsstation åbner igen for gæster fra mandag 2. august.

Den har åbent alle dage i august mellem kl. 10 og 17.

Den oprindelige redningsstation blev revet ned af besættelsesmagten under 2. Verdenskrig, men i 2009 fik Blokhusfonden med stor hjælp til finansieringen fra Inge og Asker Larsens Fond genopført en præcis udgave af redningsstationen. Det var et kompliceret projekt, da den skulle opføres præcis efter de gamle byggemetoder, men resultatet er enestående.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu