Billede beskrivelse

Bliv aktiv i kampen mod kræft

Kræftens Bekæmpelse vil oprette lokal udgave af Stafet For Livet

13. november 2018 kl. 13.45

PANDRUP: Stafet For Livet er et livsbekræftende socialt arrangement, hvor alle berørt af kræft kan opleve støtte og opbakning fra venner, familie og kolleger i kampen mod kræft.

Lige nu arbejder Kræftens Bekæmpelse på at få Stafet For Livet til Pandrup.

- Kræft rammer desværre mange her i lokalområdet. Det oplagt at få Stafet For Livet til Pandrup, så vi sammen kan gøre en forskel mod kræft, siger Pia Leth Førby, konsulent i Kræftens Bekæmpelse.

Alle der vil gøre en aktiv indsats mod kræft, er velkommen til informationsmøde om Stafet For Livet 20. november i Frivillighuset i Pandrup.

Pia Leth Førby mener, at stafetterne er unikke, fordi man i fællesskab står sammen mod kræft.

- Når man som kræftpatient deltager i Stafet For Livet og ser de lokale sponsorer bakke op, vender sig rundt og ser familier, kollegaer og alle de mange deltagere omkring én, oplever man, at man ikke er alene i kampen mod kræft” siger Pia Leth Førby.

Stafet For Livet er et døgn med holdaktivitet, underholdning og oplysning om kræft. Holdet er repræsenteret med mindst én deltager på banen hele døgnet igennem. Alle kan deltage, og om man vil gå eller løbe, bestemmer man selv. Det gælder ikke om at komme først, men om at gøre en aktiv og fælles indsats i kampen mod kræft.

Når folk fra forskellige sociale og kulturelle grupper mødes for at kæmpe mod kræften, skabes der en dialog og et fællesskab mellem patienter og pårørende. Mange af de relationer, der opstår under en stafet, holder også uden for stafetbanen. Det at møde en fra den lokale løbeklub eller jobbet, der kender kampen mod kræft, giver et særligt fællesskab og fornyet mod på at forsætte den svære kamp.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste