Formand Jørn Kaae fra Spillestedet og John Nielsen fra Jetsmark Idrætscenter glæder sig til festen i hallen fredag den 22. marts.
Billetter går som varmt brød
Fest i Jetsmark Idrætscenter sælger godt
Tekst og foto af Flemming Dahl Jensen
PANDRUP/KAAS: Danseskoene er ved at blive fundet frem til den helt store fest, som finder sted i Jetsmark Idrætscenter fredag den 22. marts.
Det er Spillestedet Blokhus, Kom og Dans Danmark og Jetsmark Idrætscenter, som tager initiativet til den festlige begivenhed.
- Billetsalget går fint, og jeg er sikker på, at vi snart kan melde udsolgt, fortæller formand for Spillestedet, Jørn Kaae.
- Idrætshallen vil være smukt pyntet, og så glæder det os meget, at aftenens hovednavn Callinaz netop er blevet indstillet til at blive hædret som årets bedste dance band i Sverige 2019.