Billede beskrivelse

Asfaltbal og Elvis-stil: Dobbeltkoncert i Blokhus

"The Lollipops" og "The Rocking Ghosts" spiller op i Kulturhuset

18. marts 2022 kl. 09.56

Asfaltbal. Pigeskrig. Elvis-stil og brølende motorcykler.

Lørdag 2. april vækkes nogle af de gamle minder til live, når Kulturhuset Blokhus inviterer til fest og præsenterer to af de grupper, der var med helt fra start, da rocken rullede.

Det drejer sig om the Lollipops, der hittede vildt i både Danmark, Sverige og Norge med numre som "Sussy More", "Ung Kærlighed", "I'll Stay By Your Side", og så The Rocking Ghosts, der også i tresserne var på banen herhjemme og i Sverige med hits som "Oh What A Kiss", "Belinda".

- Begge grupper opnåede en idol dyrkelse uden lige, og vi skal i Kulturhusets smukke koncertsal opleve et sus af sange og melodier som dengang fik pigehjerterne til at banke højlydt. Det bliver et brag af en fest - husk danseskoene, lyder det fra John Andersen fra Kulturhuset Blokhus.

Koncertgæsterne kan alså glæde sig til en festlig og fornøjelig aften, med den helt rene vare for alle danseglade; nemlig god gedigen popmusik uden dikkedarer…

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste