Denne dag åbner ny Normal
Tilbage i januar kunne vi fortælle, at kæden Normal åbner en ny butik i Sportmasters gamle lokaler på Østergade i Fjerritslev. Meldingen dengang var, at butikken ville åbne i løbet af foråret.
Nu er åbningsdatoen imidlertid på plads.
15. marts slår butikken dørene op. Det skriver Normal i en pressemeddelelse.
- Vi glæder os altid til at give kunderne en rigtig god oplevelse – ikke mindst på åbningsdagen. Til butiksåbninger er der altid fest og farver, og det er overvældende at møde de mange positive og glade kunder, siger Lars Bjerring, der er Country Manager i Normal.
Traditionen tro vil butikken åbne med en stor åbningsdato. Her vil der være events, konkurrencer og give-aways.