Billede beskrivelse

Brand i vindmølle - naboer frygtede gløderne

Beredskabet sendt ud til ældre mølle

17. februar 2023 kl. 21.58

FJERRITSLEV: Det var frygten for flyvende gløder fra en brand i en vindmølle på Gøttrupvej nær Fjerritslev, som fredag aften fik naboer til vindmøllen til at slå alarm.

Kl. 20.25 rykkede brandfolk fra Nordjyllands Beredskabs station i Fjerritslev ud til branden, men situationen blev aldrig dramatisk.

- Der var gået overgang i vindmøllen, men strømmen til møllen kunne afbrydes, og så døde branden ud. Teknikere er på vej hertil, oplyser indsatsleder Jørgen Pedersen fra Nordjyllands Beredskab.

Vindmøllen står tæt på en naboejendom, forklarer Jørgen Pedersen.

- Og gløderne fra ilden kom sådan set vidt omkring, så man kan ikke fortænke naboen i at blive lidt urolig, så vores fokusområde var, om der var sket spredning til ejendommen, forklarer Jørgen Pedersen.

Se også
Beredskab kæmper for at stabilisere vaklende silo
Se også
Nordjyllands Politi ophæver advarsel om kørsel
Se også
Læsø i stormens øje: Otto er gået i land
Se også
Beredskab klar, hvis strømmen forsvinder - det kan du selv gøre

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste