Billede beskrivelse

Atter fest i Dalen - nu med hindbærsnitter

05. september 2025 kl. 06.01

BONDERUP: Der er lagt op til en fornøjelig dag på Murer Andersen plads på Skræmvej i Bonderup, når der lørdag 13. september er fest i Dalen for fjerde gang.

- Og det kan nok være, der bliver fest. Musikken starter allerede kl. 14 og fortsætter helt til midnat. Alle musikerne spiller gratis og støtter dermed Bonderup Borgerforening og Råd & Dåd, som så får mulighed for at arbejde endnu mere for by og fællesskab, fortæller Berit Johnsen fra borgerforeningen.

Per Rosendal fra Råd & Dåd har booket musikere til festen og spiller i øvrigt også selv ved festen sammen med Beers for Tears. Bandet Hønsegården med base hos Råd & Dåd spiller også.

Billede beskrivelse

Hele dagen kan man købe mad og drikkevarer på pladsen. Mathias, Lise og Anna fra Torvekøbmanden kører rundt på pladsen med deres trækvogn fyldt med slik, chips, chokolade og andre småting.

Og som noget helt nyt har Skovsgård Hotel bagt hindbærsnitter til festen.

Hotel-chef Erik Klit fortæller, at det er hindbærsnitter i Claus Meyer-stil.Det betyder bl.a., at der ikke er det traditionelle hvide glasur på snitterne, men i stedet toppes de med en rørsukker-masse.

Kan man ikke vente til festen med at smage hindbærsnitterne, kan de købes i dybfrost hos Torvekøbmanden i Bonderup.

Til fællesspisningen om aftenen skal man købe en spisebillet på Nemtilmeld.dk.

Menuen er hvidløgsmarineret svinekam, to slags kartofler, to slags salat, dressing og flutes. Pris 150 kr.

Der er tombola med flotte gevinster fra lokale sponsorer.

Billede beskrivelse

- Her skal man være hurtig. Der er altid kø, og typisk er lodderne solgt allerede ved 16-tiden, fortæller Berit Johnsen

Den gamle stationsbygning i Bonderup er i år blevet til Bonderup KulturStation. Den holder åben fra kl. 12 til kl. 14har fået sin Og som noget helt nyt er der mulighed for at besøge den nyåbnede Bonderup KulturStation, som vil holde åbent fra kl. 12 til 14. Her kan man få en rundvisning og se en udstilling med malerier med motiver fra Han Herred.

Ligesom sidste år er det Bonderup Borgerforening og Råd & Dåd, der står for festen.

- Festen er med til at videreudvikle det fine fællesskab, der allerede er i Bonderup. Det vil vi i Råd & Dåd gerne være med til, lyder det fra Tina Riisager, leder af Råd & Dåd, hvorfra flere kommer og hjælper med det praktiske arbejde.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste