Billede beskrivelse

Amerikansk lotteri blev hurtigt udsolgt

01. december 2023 kl. 16.00

Julemarkedet hos Aaby-Vedsted FDF var i år i gør-det-selv stilen. Og det blev godt modtaget af de besøgende, fortæller en af FDF-lederne Jacob Nielsen.

I kredshuset på Torngårdsvej i Aabybro kunne man købe materialerne og derefter gå i gang ned at fremstille juledekorationer, adventskranse m.v.

Der var også mulighed for at bestille dekorationer og adventskranse til levering.

- Det var jo at købe i blinde, men jeg synes det blev ok-modtaget. Der var selvfølgelig folk, som helst ville se de færdige dekoratoiner, inden de købte, fortæller Jacob Nielsen.

Billede beskrivelse

Den traditionelle tombola var i år skiftet ud med et amerikansk lotteri. De mange mindre gevinster fra tombolaen var skiftet ud med færre, men større gevinster i lotteriet.

- Det amerikanske lotteri fik vi hurtigt udsolgt. Allerede til middag var det slut, Vi kunne have solgt mange flere lodder, fortæller Jacob Nielsen.

Billede beskrivelse

I følge FDF-lederen giver årets julemarked et overskud til arbejdet med børn og unge.

- Det bliver nok ikke et stort overskud. Men fort os er det en tradition med et julemarked, og det bliver der også næste år, lyder det fra Jacob Nielsen.

Billede beskrivelse
Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste