Sådan får du en brandsikker sankthansaften
NORDJYLLAND: Sankthansaften nærmer sig, og det betyder bål, sang, taler og masser af hygge.
Men de mange bål betyder også ofte ekstra travlhed for beredskabet.
Derfor har Nordjyllands Beredskab delt en række råd på deres hjemmeside, der kan være med til at sikre en tryg og brandsikker sankthansaften.
Hold afstand
Du behøver faktisk ikke søge om tilladelse hos Nordjyllands Beredskab for at lave sankthansbål, men du skal overholde de gældende reglerne for afbrænding.
Og det første, du bør tjekke, er, om bålet er placeret med tilstrækkelig afstand til omgivelserne.
Ved jævn til frisk vind skal afstanden fordobles.
Tjek vejrforholdene
Inden bålet tændes, skal du også sikre dig, at vejrforholdene tillader det.
Ved hård vind - 10,8-13,8 m/sek - eller kraftigere blæst er det ikke tilladt at tænde bål, medmindre du har fået en særlig tilladelse fra kommunen.
Ved tørke kan kommunen indføre afbrændingsforbud. Derfor opfordrer Nordjyllands Beredskab til, at man holder sig opdateret på brandfare.dk.
Andre hensyn
Derudover er der en række andre hensyn, som også skal tages for sikre en god og brandsikker aften.
Brug kun rent træ til dit bål og aldrig trykimprægneret eller malet træ.
Tjek, at der ikke er dyr, som har taget ophold i bålet. Nordjyllands Beredskab opfordrer af den grund til, at man flytter bålet kort tid, før det tændes.
Brug aldrig benzin, sprit eller lignende væsker til optænding.
Sørg for, at have rigeligt vand ved bålet, og sørg for at det er helt slukket, inden du forlader det.
Rigtig god sankthansaften!