Per og lokal forening gav fastelavnsboller til plejehjemsbeboere
FJERRITSLEV: Lions Vesterhavsfruerne har i samarbejde med Konditorbageren v/Per Kragh Johansen, Vestergade, Fjerritslev indgået en aftale om at bage og levere 87 fastelavnsboller til Solgårdens beboere samt personale.
Fastelavnsbollerne der skal være med fløde og creme skal fordeles til de enkelte afdelinger på Solgården, Aggersundvej i Fjerritslev 2. marts 2025 kl. 13.30, og Solgårdens leder, Trine Klitgaard, blev meget glad for donationen.
Donationen stammer fra medlemmerne i Vesterhavsfruerne, der hvert år i december beslutter, hvad månedens madpenge skal gå til, og i år blev det Solgården i Fjerritslev, der tilgodeses med en forkælelse i anledning af fastelavns søndag udtaler medlemmerne af udvalget i Lions Vesterhavsfruerne - Inger Kold, Inge Madsen, Jette Lynge Kristensen og Lisbeth Anthon.