Billede beskrivelse

Natbussen vender måske tilbage: - En sag, vi skal se på igen

12. marts 2026 kl. 06.01

AABYBRO: I forbindelse med, at den ny køreplan trådte i kraft i januar forsvandt den populære natbus fredag og lørdag nat på rute 71N.

Det er den, der forbinder Aaborg med Nørhalne, Biersted og Aabybro - og videre mod Hjørring.

Mange unge - ikke mindst i Nørhalne og Biersted - benyttede bussen, når de skulle hjem efter en bytur i Aalborg. Men nu er der håb om, at natbussen vender tilbage, fortæller borgmester Christian Hem.

- Der er bred politisk enighed om, at natbussen er en sag, vi skal se på igen, siger Christian Hem.

Billede beskrivelse

Om der er politisk flertal for at genindføre natbussen, kan han ikke sige.

- Men nu skal vi have natbussen gennem det politiske system. Det betyder, at den i første omgang kommer på dagsordenen i klima-, teknik- og miljøudvalget meget snart, siger Christian Hem.

Skal natbussen på køreplanen igen, er det Jammerbugt Kommune, der skal betale.

- Vi har haft kontakt til Aalborg Kommune, men de vil ikke være med til at betale, siger borgmesteren.

I forbindelse med den ny køreplan, hvor bl.a. Rute 70 blev erstattet af ekspresbussen 970 X blev der nedlagt flere busstoppesteder og andre blev flyttet. 

Det har givet anledning til en del kritik fra borgerne - altså brugerne.

- Hvis bussen skal hurtigere frem, er det ikke muligt samtidig at bevare samtlige stoppesteder. Men vi samler alle klager, vi hører om, og så ser vi på, hvad der er af mulige løsninger, siger Christian Hem.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste