Marianne har reddet egnens dyr i 30 år

BIERSTED: Hun kan amputere benet på en kanariefugl, kastrere en alpaka - og så har hun engang fået styr på en håndfuld stressede vandbøfler, der havde søgt tilflugt ude i en sø.

Som hun selv siger, har man oplevet lidt af hvert, når man har været dyrlæge i over 30 år.

1. december kunne Marianne Rom fejrer 30 års jubilæum som ejer af Biersted Dyrehandel.

- Ja, tiden er gået stærkt, må man sige, siger Marianne Rom, da Ligeher.nu fanger hende på telefonen. Hun har netop overstået en operation. En rotte skulle have fjernet to tumorer.

Biersted Dyreklinik blev oprettet i 1972 af Mariannes far, Poul Rom. Han var også dyrlæge og drev klinikken med hjælp fra sin hustru - Mariannes mor - og sine ansatte. I 1995 overtog Marianne Rom så klinikken.

- Jeg var den eneste af fire børn, der syntes, jeg skulle være dyrlæge, så sådan blev det, siger hun med et grin.

Først var hun et par år på Fyn, hvor hun arbejdede som assistent på en dyreklinik, hvor hun lærte faget.

- Dengang var klinikkerne ofte meget blandede. Der var både svin, mink, heste, hunde, katte og alt muligt andet. Engang blev jeg kaldt ud til Odense Zoo, hvor en flok vandbøfler var rendt ud i en sø af ren stress. Så stod jeg der som 27-årig og tænkte på, hvad jeg skulle gøre ved det. Det blev med hiv og sving, siger Marianne Rom.

Sådan er det ikke længere. I dag behandler klinikken primært hunde, katte, gnavere og lignende. Det er heller ikke som før, hvor Marianne Rom kørte ud til landmænd og tilså deres kvæg, svin eller mink. I dag kommer kunderne til hende.

- Det er godt at være på sin pind i stedet for at køre rundt. Det er svært at få fat i dyrlæger på vores egn, og det kræver jo tid at tage rundt, siger hun.

Når man er dyrlæge, ser man også alle de nye "trends", som hun formulerer det.

- Pludselig skulle alle have strudser, så var det alpakaer. Det må man jo indstille sig på. Jeg kan jo også kastere sådan en, hvis det skal være. Nogen må jo gøre det, og det er så mig, siger Marianne Rom.

Selvom hun nu har rundet tre årtier på klinikken, er hun ikke på vej væk.

- Man skal jo nok stoppe, mens legen er god, men jeg har ingen pensionsplaner. Mine kunder er meget trofaste, siger hun.