Billede beskrivelse

Lokal optiker inviterer til gratis synsprøve

20. februar 2026 kl. 06.02

FJERRITSLEV: Synet kan ofte reddes, hvis man reagerer i tide – men 6 ud af 10 danskere kender ikke symptomerne.

Hvert år rammes tusindvis af danskere af øjensygdomme, som kan få alvorlige følger for synet, hvis de ikke opdages i tide. Alligevel kender mere end halvdelen ikke symptomerne på sygdomme som grøn stær og hornhindebetændelse. Det viser en undersøgelse fra Synoptik.

Derfor inviterer de lokale eksperter hos Synoptik i Fjerritslev til gratis synsprøve fra den 2. til 6. marts. Formålet er at sætte fokus på øjensundhed og gøre flere opmærksomme på symptomerne.

Det fortæller Synoptik i Fjerritslev. 

Hele 6 ud af 10 danskere kender ikke symptomerne på alvorlige øjensygdomme som grøn stær og hornhindebetændelse. Det ønsker Synoptik i Fjerritslev at ændre. Hvis man udvikler en synstruende øjensygdom, er chancen for at bevare synet langt større, hvis man reagerer i tide. Her er kendskab til symptomerne afgørende.

I forbindelse med World Glaucoma Week – et årligt initiativ med fokus på øjensygdommen grøn stær – sætter Synoptik i Fjerritslev ekstra fokus på øjensundhed og inviterer til gratis synsprøve med sundhedstjek. Det sker i butikken på Søndergade i Fjerritslev fra den 2. til 6. marts.

- Hvis man ikke kender symptomerne på alvorlige øjensygdomme som grøn stær og hornhindebetændelse, er det svært at reagere tidligt. Derfor anbefales det at få lavet en synsprøve med jævne mellemrum, hvor øjnenes sundhed også bliver tjekket. Gerne hvert andet år, hvis man er over 50 år, og hvert år, hvis man er over 70 år. Sygdommene kan nemlig være svære selv at opdage i tide, siger Annette Slyngborg, leder af klinisk udvikling hos Synoptik.

Én øjensygdom skiller sig negativt ud

Jo tidligere en øjensygdom opdages, desto større er chancen for at bevare synet. Særligt kronisk grøn stær giver udfordringer.

Akut grøn stær viser sig ofte med pludselige smerter, nedsat syn, kvalme og hovedpine og kan i mange tilfælde behandles effektivt. Den mere udbredte kroniske form udvikler sig derimod langsomt og uden tydelige symptomer.

- Kronisk grøn stær sniger sig ind, så synsfeltet gradvist bliver mindre. Mange mærker intet, før synet allerede er påvirket. Derfor spiller regelmæssige synsprøver en afgørende rolle. Når det perifere syn undersøges jævnligt, kan der reageres tidligere og henvises til øjenlæge i tide, så yderligere synstab kan begrænses, siger Annette Slyngborg.

Efter synsprøven får kunden en gennemgang af de vigtigste resultater samt en individuel plan med anbefalinger og aftale om eventuel opfølgning. Nogle vil først blive anbefalet en ny synsprøve efter et par år, mens andre får anbefalet kontrol med kortere interval. Enkelte kan blive henvist til egen læge eller øjenlæge.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste