Billede beskrivelse

Kirkesanger i fåreklæder: Fastelavnstønderne fik tæsk

16. februar 2026 kl. 14.02

TRANUM: Det var næppe sjovt at være kat i weekenden. For overalt i landsdelen blev katten slået af tønden – og fastelavnen blev fejret med tøndeslagning, udklædning, boller, kakao og hvad dertil hører.

KFUM-spejderne i Tranum gør altid meget ud af fastelavn. Ulveungerne begyndte festlighederne allerede lørdag og overnattede i spejderspejderhytten, mens de eksperimenterede med burgere lavet over bål, trangia og i køkkenet. Den bedste burger var naturligvis den, som var tilberedt over bålet.

Billede beskrivelse

Det blev også til en fem-kilometers march gennem Tranum og nærmeste omegn. I dagen anledning ikke i spejderuniform, men behørigt udklædt i fastelavnskostumer.

Kirkesanger i fåreklæder

Det var god reklame for søndagens familiegudstjeneste med sognepræsten Kristian Gram Schjoldager og skuespillertalentet kirkesanger Per Iversen, der viste sig at være en rigtig kirkesanger i fåreklæder.

Sammen udlagde de dagens tekst, så selv de mindste fik noget ud af det. Salmerne var også særlig udvalgt til børnene på kendte melodier som ”Jeg en gård mig bygge vil.

Billede beskrivelse

Så blev katten slået af tønden af de udklædte børn. De var slet ikke skuffede, da det viste sig, at katten i tønden var skiftet ud med snold.

Mens tønderne fik tæsk, hyggede forældrene med kaffe og så var der ellers fastelavnsboller med saftevand til alle.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste