Billede beskrivelse

Første spadestik til byens nye klubhus

23. marts 2026 kl. 11.01

AABYBRO: Onsdag den 25. marts 2026 tages det første spadestik til Aabybro Idrætsforenings mangeårige drøm om et nyt klubhus. 

Det sker kl. 15.00 ved det gamle klubhus på Viaduktvej 28B i Aabybro.

Borgmester Christian Hem og formand for Aabybro Idrætsforening, Hans Arne Pedersen, vil stå for den officielle start på byggeriet og sige et par ord om det spændende projekt.

Billede beskrivelse

Det nye klubhus bliver på 480 kvadratmeter, og der vil være et tilhørende overdækket udeareal på 197 kvadratmeter. 

Udover omklædningsrum vil det nye hus byde på et stort fællesareal med cafeteria – alt sammen opført i moderne kvalitetsmaterialer og efter de nyeste standarder.

Projektets samlede anlægssum er cirka 12 millioner kroner.

Jammerbugt Kommune bidrager med godt 9,5 millioner kroner samt hjælp til at søge fondsstøtte. Derudover har projektet modtaget 500.000 kr. fra Norlys Vækstpulje, 150.000 kr. fra Sparekassen Vendsyssel Fonden og 250.000 kr. fra LAG.

Byggeriet udføres af entreprenørfirmaet Tom Jakobsen A/S, mens arkitekterne fra NORD og ingeniørfirmaet Brix og Kamp står for design og tekniske løsninger.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste