Billede beskrivelse

- Der skal mere fart på projekt Tuen

07. maj 2025 kl. 19.01

BIERSTED: Der var pæn interesse for den debat- og foredragsaftenen i Biersted om inklusion, som projektgruppen bag det sansemotoriske hus Tuen stod bag. 

Maria Fuglsang Brouer holdt foredrag med titlen "Forening for alle - inklusion i foreningslivet.

- Vi er rigtig godt tilfredse med arrangementet, det forløb som planlagt. Der var en god debat og gode spørgsmål til Marie Fuglsang Brouer, lyder det fra Flemming Steen Thagaard på vegne af projektgruppe, Biersted IF og Biersted Landsbyråd.

- Dejligt at se, at der var interesse både fra embedsfolk og fra politisk side, tilføjer han.

Billede beskrivelse

Formand for Biersted IF og medlem af projektgrupoe, Henrik Leding Skøtt, ser også tilbage på mødet med tilfredshed.

- Jeg synes, vi fik bekræftet, at vi har fat i det rigtige i vores arbejde med det sansemotoriske hus Tuen, siger han.

- Men det er et kæmpeprokjekt, som også kræver stor støtte fra kommunen, siger han.
Foreløbig er der afsat 2,5 mio. kommunale kroner til projektet, som løber op i omkring 35 mio. kr.

- Vi skal, også søge fonde, men vi tror, det er nødvendigt med efter en tredjedel af de 35 mio. kr. fra kommunen, tilføjer han.

Billede beskrivelse

Det sansemotoriske hus Tuen skal være til glæde for alle: Byens/kommunens kulturliv og byens foreningsliv. Desuden skal det være til glæde og gavn for børn og unge med særlige behov. Der skal være faciliteter, der kan hjælpe med at udvikle deres fysiske og sansemotoriske evner samtidig med at de bliver inkluderet i det lokale liv og foreningsliv.

Arbejdet med Tuen begyndte i 2016, og Henrik Leding Skøtt lægger ikke skjul på, at han godt kunne forestille sig, at der kommer mere gang i realiseringen af projektet.

- Hvis ikke vi i et valg-år kan få meree gang i politikerne, kan det godt blive svært fortsat at finde motivationen, siger Henrik Leding Skøtt.

Billede beskrivelse

Han fortæller, at projektgruppen deler erfaringer med folkene bag et lignende projekt på Sjælland.

- De har rammerne, men mangler indhold. Vi har indholdet, men mangler rammerne, lyder det fra Henrik Leding Skøtt.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste