Billede beskrivelse

Burhøns blev en succes

13. februar 2025 kl. 19.03

FJERRITSLEV: Sidste uges opførsel af musicalen Burhøns på Fjerritslev Gymnasium blev en succes.

Forestillingen blev set af flere en 500 mennesker, fortæller gymnasiets kommunikationsmedarbejder Mattias Bodilsen.

- Forestillingen bød på masser af kendte Gnags-numre og historien om unge Hans, der flytter fra Vestjylland til Aarhus for at studere. Her bliver han kæreste med sangeren Rita, som også er med i aktivistgruppen De Vilde Kaniner, der er meget imod at holde dyr i små bure – og derfor planlægger en aktion mod burhønsefarmen, hvor Hans er vokset op.

Billede beskrivelse

Masser af hits

- Musiksiden bestod blandt andet af hits som Slingrer Ned Ad Vestergade, Den Dejligste Morgen, Mr. Swing King og De Vilde Kaniner.

- Omkring 35 elever og fem lærere har samarbejdet om at stable musicalen på benene. I efteråret mødtes de en eftermiddag om ugen efter skoletid – og siden nytår er alle weekender samt flere eftermiddage blevet brugt på at øve skuespil, musik, sang, lave kulisser, kostumer, lyd og lys med mere.

- Det er en af de rigtig gode traditioner på gymnasiet, hvor elever med hang til musik og kreativitet kan arbejde sammen – og have et dejligt fællesskab – om et stort projekt, mener Mattias Bodilsen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste