Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Baptisterne fejrede fødselsdag med brunch og børnesang
BROVST: Brovst baptistmenighed fejrede søndag sin 70-års fødselsdag med brunch og festgudstjeneste i kirken på Kirkegade.
- Baptisterne er en frikirke, der går ind for, at staten ikke skal blande sig i religion. Derfor er det også bemærkelsesværdigt, at der har været baptister på egnen siden 1830’erne – altså før der blev indført religionsfrihed i Danmark, forklarer tidligere menighedsrådsmedlem i Brovst Baptistkirke Asger Hylleberg.
- Bevægelsen har sit navn, fordi vi mener, at den enkelte selv skal bestemme. Derfor bruger vi voksendåb og ikke barnedåb som i folkekirken.
Tidlig brunch
Festdagen blev indledt tidligt med brunch for hele menigheden – og derefter var der festgudstjeneste med menighedens faste præst gennem ti år, Bente Højris.
Baptisterne bruger meget sang og musik i deres gudstjenester, så det hele blev indledt af et børnekor.
Herefter fik Asger Hyllebjerg ordet og ridsede menighedens historie op.
- Egnen fik sin første etablerede baptistmenighed i Jetsmark for 170 år siden. Menigheden voksede, så i 1956 blev Brovst en selvstændig menighed.
- I de år havde baptismen medvind i Danmark – og vi havde over 350 medlemmer i Brovst. Mange af medlemmerne fremtrædende medlemmer af samfundet som direktør C. O. Jensen fra blikvarefabrikken og fagforeningsformanden Thorvald Holm.
- I dag har vi omkring 90 medlemmer, der har et samlingssted i baptistkirken – blandt andet en del med nepalesisk baggrund, for baptismen er en stor international kirkeretning med tilhængere over hele verden.
Nepaleserne kom til Brovst som kvoteflygtninge for 15 år siden – og de engagerede sig med det samme i menigheden.
Nepalesisk prædiken
Af samme grund blev Bente Højris prædiken til festgudstjenesten også resumeret på nepalesisk.
- Egentlig skal resumeet være kort, men nepalesisk er ligesom et gummibånd. Det kan nemt blive meget langt, smilede tolken.
Gudstjenesten sluttede med nadver, der hos baptisterne foregår ved, at to kirketjenere bærer brød og vin ned til kirkebænkene i modsætning til folkekirken, hvor nadveren foregår ved alteret.
