Årets Ord 2025 er fundet
NORDJYLLAND: Hvad har fedtemøg, ChatGPT og Kyiv tilfælles?
Svaret er, at de alle har været kåret til årets ord.
Fredag formiddag blev Årets Ord 2025 udpeget, og det er jernmarker.
Jernmarker bliver blandt andet brugt som betegnelse for solcelleparker.
Kåringen fandt sted i en direkte udsendelse af "Klog på Sprog" på P1 og DR Lyd fra Allerød Gymnasium fredag den 12. december.
Det er lyttere fra hele landet, som i den seneste tid har kunnet foreslå ord, de mener kendetegner 2025.
Her kom over 200 forslag i spil, før feltet blev snævret ind til 11 ord, som alle var blevet nævnt en eller flere gange.
De 11 nominerede ord var antisemitisme, drone, folkedrab, grøn trepart, hybridkrig, preppe, remigration, skyggeflåde, slavegjort og åndelig oprustning – men det var jernmarker, der løb med sejren.
- Jernmarker er et fremragende ord. Selv om det er et politisk ladet ord, er det billeddannende, lød det blandt andet fra dommerne.
Det er DR og Dansk Sprognævn, der har kåret Årets Ord siden 2008.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.