Hvad bruges diamanter til i dag?
Diamonds are a girl’s best friend sang den ikoniske skuespillerinde Marilyn Monroe, og hun er langt fra den eneste, der har kastet sin kærlighed over diamanter.
Diamanter kan faktisk meget mere end at være en kvindes bedste ven. De kan selvfølgelig pryde både som øreringe, halskæder og i vielsesringe, men diamanter bruges faktisk også i stor stil inden for industrien, fordi de giver præcise, effektive og sikre resultater.
Hvad er en diamant?
En diamant består kun af ét stof: Kulstof (karbon), og fordi diamanten har en hårdhed på 10, er det den hårdeste sten, der findes. Det gør altså en diamant til mere end bare noget smukt at kigge på. En diamant opstår, når det ellers porøse kulstof presses så hårdt sammen, at der opstår en diamant. Men det er desværre ikke noget, man kan gøre i kælderen - presset skal nemlig være over en meget lang periode.
Diamanter dannes i bjergarten peridotit i den øvre del af jordens kappe, der er mere end 150 km under jorden. Her er meget varmt og et højt tryk. Efter diamanterne er blevet dannet, bevæger de sig op mod jordens overflade, hvilket kan tage op til 3 milliarder år. Diamanter her derfor en del år på bagen, og de er ligeledes ude på en lang rejse, før vi får lov til at se dem.
Sådan bruges diamanter i industrien
På grund af diamantens hårdhed bruges den i industrien til skære- og/eller boreformål. Dette både på grund af diamantens hårdhed, men også på grund af dens varmeledningsegenskaber - en diamant bliver nemlig ikke selv varm, selv ved meget høje omdrejningstal.