Gør dit hjem mere bæredygtigt med bambus
Vi lever i en verden, hvor vi ofte bliver mindet om, at vi bør tænke mere bæredygtigt og tage mere hensyn til miljøet i vores hverdag.
Der bliver verden rundt indført flere og flere initiativer, der skal være med til at gøre planeten grønnere og redde plastikaffald fra at havne i verdens have. Som privatperson kan det dog være svært at finde ud af, hvad man skal gøre for at hjælpe til. Det kan virke uoverskueligt, og mange tænker måske, at det alligevel ikke gør den store forskel, hvis en person fra eller til lever bæredygtigt og har omtanke på miljøet i hverdagen. Men hvis alle tænkte sådan, ville der jo ikke ske noget, og det handler derfor om den enkelte person – små ændringer i livsstil og hverdag kan ændre meget i længden, især hvis vi alle gør dem. Alligevel kan det være svært at finde ud af, hvor man skal starte, og derfor får du her en guide til, hvordan du kan starte med at tænke over, hvilket materiale dine elementer i boligen er fremstillet af – og hvordan det kan have en positiv effekt at gå efter bambus, når du skal ud og købe nyt.
Derfor er bambus et godt materialevalg
Bambus er, i modsætning til andre træsorter, en plante, som vokser utrolig hurtigt. Nogle bambussorter kan vokse op mod 1 meter i døgnet, og der går derfor rigtig hurtigt med at få nok bambus til eksempelvis møbler og tekstil. Bambus behøver heller ikke gødning og pesticider for at vokse, så det er en økologisk plante, som under de rette forhold kan blive til utroligt slidstærkt og bæredygtigt materiale.
Sådan indretter du med bambus
Klæd dig i og sov med bambus
Bambus kan laves til tekstil, og i modsætning til bomuld, som kræver utrolig meget vand og ofte bliver dyrket med en masse pesticider, og derfor ikke er en særlig bæredygtig tekstil, er klæder af bambus både blødt, behageligt og fremstillet med omtanke på miljøet. Prøv for eksempel med sengetøj af bambus, som nærmest føles som silke, og som lægger sig blødt omkring dig, når du sover. Eller køb t-shirts af bambus i stedet for bomuld og gør på den måde din hverdag mere bæredygtig. Husk dog, at du ikke bør smide dine nuværende ting og klæder ud, bare fordi de eksempelvis er fremstillet af bomuld eller polyester – et af de mest bæredygtige initiativer, du kan foretage i din hverdag, er at bruge ting, indtil de ikke kan mere, eller at sælge det videre, så du hjælper til i kampen mod masseproduktion.