
3 begivenheder, du som privatinvestor skal være opmærksom på i 2021
Årets slutning nærmer sig efterhånden med hastige skridt, og for investorerne er det tid til at kigge ind i 2021. Hvad kan du forvente af finansmarkederne det kommende år? Og hvad skal du holde øje med?
Det kan være svært at spå om, hvad der bliver de drivende faktorer i 2021. Tænk blot ét år tilbage – her var det nok de færreste, der havde forestillet sig, at en pandemi skulle sætte dagsordenen for finansmarkederne i 2020. Ikke desto mindre er det præcis, hvad der er sket. Alligevel vover vi pelsen og kommer her med tre begivenheder, som du bør have for øje, inden du investerer din opsparing hos Saxo Bank eller en anden platform.
Pandemiens udvikling
Som det har været gældende i en stor del af 2020, må vi nok indse, at også 2021 i stor grad kommer til at handle om den globale pandemi. I takt med, at pandemien og ikke mindst vaccinen imod udvikler sig, vil vi formentligt opleve, at aktiemarkederne følger efter. Det har vi allerede set eksempler på i 2020 – senest, da Pfizer offentliggjorde, at man stort set havde en vaccine på plads.
Det er noget nær umuligt at spå om, hvordan pandemien kommer til at udvikle sig næste år – og det til trods for, at både internationale og lokale kræfter forsøger . Til gengæld hersker der næppe nogen tvivl om, at den også vil få stor indvirkning på finansmarkederne – både i positiv og negativ retning.
Ny præsident i USA
En anden begivenhed, der kan få indflydelse på aktiemarkederne i 2021, er indsættelsen af Joe Biden i det hvide hus. Markederne er selvfølgelig allerede klar over, at Joe Biden ikke er nær så god for aktiemarkedet som sin forgænger Donald Trump. En ting er imidlertid ord – en anden er handlinger.
Det skal blive spændende at se, hvilke områder Joe Biden kommer til at fokusere på fra start. Et oplagt bud er klima og miljø, hvilket selvfølgelig er godt for nogle virksomheder. Omvendt kan øgede restriktioner være en hæmsko for det amerikanske erhvervsliv, og disse restriktioner vil givetvis kunne sætte spor på finansmarkederne.
Gældsophobning i mange lande
Under pandemien har der nærmest ikke været grænser for, hvordan regeringer verden over har skullet tænke kreativt for at strikke økonomiske hjælpepakker sammen til borgere og virksomheder. Disse hjælpepakker har flere steder i verden tæret så hårdt på nationerne, at de reelt set står i en finansiel krise.
Indtil videre ånder der fred og ro, men under overfladen lurer der økonomisk uro på makroniveau. Det bliver derfor også interessant at se, om de gældsplagede nationer rider stormen af, eller om det udvikler sig til en ny finanskrise – en krise, der i sidste ende kan få uoverskuelige konsekvenser.