Unik butik i Hirtshals trækker internationale kunder

07. juli 2024 kl. 14.01
Opdateret 08. juli 2024 kl. 09.32

HIRTSHALS: Butik Gavehjørnet i Jyllandsgade med så stort og bredt sortiment inden for gaveartikler, smykker, vin og spiritus er helt enestående i en by som Hirtshals.

Men der er flere grunde til, at butik Gavehjørnet har en kæmpe succes.

- Jeg giver kunderne en god oplevelse og sørger for, at de får set og smagt på tingene, inden de køber noget. Det gør, at jeg har stor lokal opbakning og har rigtig mange kunder fra Norge, Tyskland, Holland, Belgien og Sverige. Forleden var der en hel bus med folk fra England, og mange af vores kunder fra udlandet kommer for at købe dansk spiritus. Det er både whisky, rom, dansk snaps, dansk portvin samt rødvin, hvidvin og rosévin, siger Gitte Sløk, der nu har haft butikken i Hirtshals i tre år.

Gitte Sløk fortæller også, at kunderne fra både ind- og udland kommer igen, og hun får tit gaver fra udenlandske kunder, der synes, de har haft en god oplevelse i butikken i Hirtshals.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste