Billede beskrivelse

Tre kendte ansigter er klar i ”ny” skobutik

04. april 2025 kl. 11.03

HJØRRING: Der var kunder i Skoringen i METROPOL ShoppingCenter allerede, da den åbnede med Grand Opening tilbud klokken 10.00.

Skoringen er blevet overtaget af Brian Tøttrup, der i forvejen driver en række skobutikker i kæden Skoringen i Aalborg, Viborg og Skive sammen med sin hustru, Henriette.

Kunderne kunne – udover de gode tilbud – også glæde sig over, at det er tre særdeles velkendte ansigter, der tegner butikken.

- Det gør mig jo bare ekstra glad for, at vi har valgt Hjørring. Vi lægger stor vægt på, at kunderne får en personlig betjening, der er bundet op på faglighed. Det får de med Lena, Jane og Janne, siger Brian Tøttrup til METROPOL ShoppingCenters eget magasin.

Billede beskrivelse

Trekløveret er nemlig Janne Aagaard, Jane Fredriksen og Lena Nielsen, der alle er kendte ansigter fra Skoringen i METROPOL ShoppingCenter og Skoringen i Østergade, hvor Janne Aagaard og Jane Frederiksen kommer fra.

På hylderne er der både kendte mærker til mænd, kvinder og børn, men også en række nyheder.
Blandt andet har butikken nu fået en ”sneax-store” som del af butikken. Det er et koncept, som Skoringen har udviklet i samarbejde med en række leverandører som Puma, Adidas, New Balance og Asics.

Billede beskrivelse

Grand Opening tilbuddene løber frem til 6. april med tilbud på en række mærker.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste