Løkken Kirke inviterer til gospeldag for alle
LØKKEN: Har du lyst til at synge sammen med andre og opleve gospel med god energi? Så er der mulighed for det lørdag den 3. oktober kl. 10.00-15.30 i Løkken Kirke.
Det oplyser Løkken Storpastorat.
Gospeldagen er for alle, der har lyst til at synge i kor – unge som gamle. Man kan komme alene, som en del af en familie eller sammen med et kor.
Den eneste forudsætning er lysten og glæden ved at synge sammen med andre.
Dagen ledes af pianist, korleder, producer og sangskriver Joachim Hejslet Jørgensen, som bakkes op af et band.
Lad glæden få plads i musikken, og kom til en dag med gospel og fællessang i Løkken Kirke.