En lang trævæg afskærmer byggepladsen fra butikken. Foto: Kirsten Olsen
Shopping

SuperBrugsen udvider populær afdeling

17. januar 2022 kl. 17:00
En lang trævæg afskærmer byggepladsen fra butikken. Foto: Kirsten Olsen
Og indenfor væggen arbejdes der med nedbrydningen af delikatesseafdelingen. På billedet Jacob Carlsen. Foto: Kirsten Olsen
Mogens Knudsen og Jacob Carlsen på pladsen udenfor mod Jyllandsgade, hvor man lige nu graver ud til udvidelsen Foto: Kirsten Olsen

En lang trævæg fra gulv til loft er det syn der møder kunderne, der hvor de plejer at se den vanlige delikatesseafdeling med smørrebrød, ost, hjemmelavede pølser og lækre salater i SuperBrugsen Løkken.

Men bare rolig, det bliver godt igen – også i den grad. Til påske åbner Superbrugsens ny slagter og delikatesseafdeling.

Det lover uddeler Mogens Knudsen og slagtermester Jacob Carlsen.

Hele det nye projekt bliver naturligvis indrettet efter Coops principper. Byggeriet skal dog også have sit eget Løkkenpræg som udføres i samarbejde med arkitekt og Løkkenkunstner Jørgen Ussing.

Bag afskærmningen er man gået i gang med at jævne den nuværende slagterafdeling helt ned til jorden. Desuden graves der ud udvendigt ud til en udbygning på 250 kvm. i to etager i området over mod tankanlægget.

- Nybygningen bliver integreret i vores slagterafdeling, som bliver dobbelt så stor. I den nye afdeling får vi et større køkken til madlavning og et helt nyt pølsemageri. Slagterbutikken bliver, som kunderne kender det, bare større end før, fortæller Jacob Carlsen.

- I den nye bygning bliver der blandt andet udleveringssted for take away-mad. Det betyder, at kunden kan booke og betale på nettet. Derefter er det hurtigt og nemt at afhente maden uden at skulle gennem butikken.

Fordoblet personal

Han forklarer videre, at delikatessen har været i meget stor udvikling de seneste år.

- Selv om vi byggede nyt så sent som i 2015 hvor alt var nyindrettet, så er pladsen blevet for trang. Dengang var der 6 fuldtidsansatte. Nu er der det dobbelte, plus ekstra personale om sommeren.

- Så vi glæder os tit at få skabt bedre rammer både for kunder og medarbejdere, siger slagtermesteren.

- Under arbejdet er der indrettet en midlertidig slagterafdeling i et kølerum i SuperBrugsens lager, og delikatessen har lejet et erhvervskøkken ude i byen, for at vi kan levere til kunderne, også mens vi er i proces med byggeriet, siger Jacob Carlsen.

Mogens Knudsen fortæller, at den nye tilbygning bliver i 2 etager med i alt 500 etagemeter.

- På 1. sal udbygger vi vores personalefaciliteter til 450 kvm. og et passende mødelokale, som vi også vil tilbyde som mødelokale for foreningslivet i Løkken, tilføjer han.

Selve byggeriet udføres af entreprenør Tom Jacobsen A/S i Aabybro.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu