Per udlejer 400 cykler om ugen
HIRTSHALS: Sommerperioden er travl hos Hirtshals Cykelforretning.
- Her i sommeren lejer vi cirka 400 cykler ud om ugen, siger indehaver Per Smed.
Det er især de mange norske turister, der gør brug af cykelforretningens tilbud, men også danske turister eller skoleklasser, som kører turen fra Hirtshals til Skagen.
- Vi sender dem altid afsted med besked om, at det er vigtigt, de ikke efterlader affald i naturen. Det er vigtigt for os, at vi har en pæn og ren cykelsti hele tiden.
Og udover den klare besked - gør de selv en stor indsats for, at cykelstierne altid står helt skarpt.
- Turisterne kører typisk fra Hirtshals klokken 13.00, og klokken 14.00 kører vi efter frem til klokken 19.00 og rydder op, hvis der er noget. Vi holder cykelstierne rene fra Hirtshals og ud til Tversted Søerne, efter hver eneste tur cykelturisterne er taget fra Hirtshals, fortæller Per Smed.
Hirtshals Cykelforretning tæller fem ansatte.