Mariann og Carsten inviterer til romsmagning i hyggelige omgivelser
HJØRRING: Den 24. oktober klokken 19.00–21.00 har Hjørring Vinhandel, der har til huse i Østergade 25 i Hjørring ganske særlig fokus på rom.
Her er der nemlig romsmagning med romhuset, Rum Nation, der blev grundlagt i Italien i 1999 af Fabio Rossi på programmet.
Rammen er Hjørring Vinhandels nye, hyggelige kælderrum med fritlagte bjælker og rustik stemning.
Det ligger i forlængelse af selve butikken, og kunderne har taget godt imod det nye initiativ, der har åbnet for arrangementer, hvor kunder både kan høre om og smage på butikkens sortiment, fortæller Carsten og Mariann Frederiksen.
- Vi har allerede oplevet en stor interesse for vores arrangementer, og kunderne giver udtryk for, at det fungerer godt at komme her og få ny viden samtidig med, at rammerne indbyder til at hygge, siger Mariann Frederiksen.
- Derfor glæder vi os til at give deltagerne en spændene oplevelse i rommens verden netop her i vores nye vinkælder, og der vil selvfølgelig også være nogle særligt gode tilbud denne aften, siger Carsten Frederiksen.
Parret fortæller videre, at det er et arrangement, hvor alle kan være med.
- Aftenen bliver en sanselig rejse gennem forskellige regioner og stilarter, hvor deltagerne får mulighed for at smage sig gennem et udvalg af Rum Nations mest ikoniske og sjældne udtryk. Bag hvert glas gemmer der sig en unik historie om terroir, fadlagring og destillationskunst.
Smagningen ledes af Kjeld Bitsch fra firmaet Mac Y, som er brand Owner af Rum Nation. Han vil guide gæsterne gennem aftenens rom og dele både teknisk indsigt og anekdoter fra rommens verden.
- Der er begrænset antal pladser, så tilmelding anbefales hurtigst muligt, understreget Carsten Frederiksen.