Her er det Lars Rosenbeck, uddeler Leon Andreas Jensen, den nye slagtermester Lars Bo og Delikatesselederen Ninna. Foto: Jens Brændgaard
Shopping

Gammel kending vender tilbage til slagterdisken

17. januar 2022 kl. 17:00

Der kommer nu slagtermester i Superbrugsen i Hirtshals. Årsagen er, at den nuværende slagtermester Lars Rosenbeck nu skal være slagtermester i Superbrugsen i Nibe.

- Jeg bor i Hals, og nu får jeg 56 kilometer mindre at køre hver dag, fortæller den Lars Rosenbeck.

Han har haft sin sidste dag på slagterdisken i butikken. Og afløseren er faktisk er en gammel kending i Super Brugsen i Hirtshals.

Det er nemlig Lars Bo Christensen, der kommer fra Superbrugsen i Sindal, som er under nedlukning. Lars Bo Christensen har været i Sindal i fire år, og før den tid var han slagtermester i Superbrugsen i Hirtshals.

- Det er jo en win-win-situation, siger Lars Bo Christensen.

- Jeg kommer tilbage til Hirtshals, og det er jeg rigtig glad for. Hirtshals er en dejlig handelsby, og brugsen har en stor kunde og medlemskreds, som jeg glæder mig til at skulle betjene fremover.

Han vil fortsætte den gode udvikling, som den tidligere slagtermester har arbejdet i.

- Det vigtigste for mig er, at vi har en stor og flot ferskvareprofil. Det er det, der skal gøre det anderledes at handle her. Samtidig brænder jeg meget for at lave egenproduktion som pølsemageri og mange andre varer inden for området, fortæller Lars Bo Christensen.

Andre læser også

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu