SAMSUNG CAMERA PICTURES
Shopping

Først var det mad og så bøger - nu kan du også få kunst som take away ...

16. januar 2021 kl. 15:30

TVERSTED: Ligesom mange andre erhvervsdrivende har Galleri Tornby tænkt nye veje på grund af corona-nedlukningen. Galleriet har nu en online-shop, hvor der indtil videre kan ses kunst af 24 kunstnere fra Danmark og udlandet.

Der er ugentlig levering hvor galleriejeren uden beregning kører rundt og leverer til alle, der bor i området fra postnummer 9000 til og med 9990. Udenfor dette område betales der normal forsendelsestakst. 14 dages fuld returret gældende fra leverings- eller afhentningsdatoen.

Der er også en egentlig take away-løsning: Det er således muligt at aftale tid ved henvendelse, møde op i det fysiske galleri og afhente eller besigtige kunst, man f.eks. har set i galleriets online-shop på www.galleritornby.dk

I øjeblikket har galleriet en vinter-udstilling, hvor der blandt andet præsenteres nye malerier af Anette Beck Madsen, ukrainske Alina Maksimenko og russiske Galya Popova. Udover malerier og grafiske værker, kan der også opleves nye spændende skulpturer i bronze, glas og keramik. Alt i alt en helt unik kunstudstilling… der er værd at køre efter!

- Vi overholder myndighedernes påbud og anbefalinger hvad angår corona, oplyses det fra galleriet.

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu