I dag kører Jesper vejene tynde i sin stationcar med sikker kurs mod at blive selvforsørgende. Han har nemlig åbnet kurerfirmaet - Sant Express. Firmaet har base på hjemadressen i Tårs, og herfra kører han med ekspres-opgaver i hele Danmark for både virksomheder og private kunder.
Mennesker

Så har man hørt det med ...: Jesper storroser jobcenter - er gået fra blodpropper og isolation til eget kurerfirma

Jesper Sant har etableret Sant Express - han giver jobcenteret i Hjørring en stor del af æren for, at han har kurs mod en hverdag som selvforsørgende

09. januar 2021 kl. 07:20

HJØRRING: Jesper Sant levede i mange år et liv i overhalingsbanen. Men i 2012 satte en blodprop i hjernen en brat stopper for de hektiske og altid lange arbejdsuger. I årene efter fulgte yderligere 12 blodpropper. Og undervejs blev han overmandet af en voldsom og altdominerende angst.

Men historien om Jesper Sant er meget mere end historien om alvorlig sygdom. Det er også historien om en mand, der med uvurderlig hjælp fra gode folk på Jobcenter Hjørring, har kæmpet sig tilbage til et nyt arbejdsliv og gjort sig fri af angstens greb.

I dag kører han vejene tynde i sin stationcar med sikker kurs mod at blive selvforsørgende. Han har nemlig åbnet kurerfirmaet - Sant Express. Firmaet har base på hjemadressen i Tårs, og herfra kører han med ekspres-opgaver i hele Danmark for både virksomheder og private kunder.

En vigtig historie

Jesper Sant arbejdede med salg og marketing i 15 år. Blandt andet med eget reklamebureau. I 2004 sadlede han om og blev ambulanceredder. Sideløbende drev han eget firma, der arbejdede med udsatte børn og unge med ondt i livet.

- Jeg har behov for at fortælle min historie. Den er vigtig. Ikke af hensyn til mig - men fordi jeg gerne vil fortælle om mit samarbejde med jobcenteret. De har virkelig tænkt anderledes. Og hold nu op, hvor har de været der for mig. Det er en solstrålehistorie.

Støtte og økonomisk sikkerhed

- Da jeg blev syg, blev jeg tilknyttet jobcenteret. Vendepunktet for mig kom i 2019, da jeg fik ny sagsbehandler og fik tilknyttet to mentorer, der skulle hjælpe mig med at tackle min angst..

Forløbet blev en succes. For godt et år siden fik Jesper nemlig så meget kontrol over angsten, at han fik overskud til at lægge nye planer.

- Jeg sagde, at jeg ville ud at arbejde igen. Vi snakkede om budkørsel. Og så foreslog jeg, at jeg kunne lave mit eget firma. Jeg lavede en forretningsplan og undersøgte markedet - og så greb jobcenteret bolden. De bakkede op.

- Firmaet startede i april - så der blev lidt stille på grund af corona. Men jeg forventer at blive selvforsørgende i første kvartal i år, siger Jesper Sant. Foto: Bente Poder

- Jeg har selv investeret i revisor, hjemmeside og bil. Og Jobcenteret giver mig revalideringsydelse - selvfølgelig inden for lovens rammer - indtil jeg har virksomheden oppe at køre. Altså indtil jeg kan blive selvforsørgende. Det var stort fra deres side, siger Jesper..

- Firmaet startede i april - så der blev lidt stille på grund af corona. Men jeg forventer at blive selvforsørgende i første kvartal i år, tilføjer Jesper.

- Jeg er virkelig imponeret over det, Jobcenter Hjørring har gjort - de ikke har været firkantede. De har tværtimod vist mod til at bakke op om mig.

- De hjælper og støtter mig alt det, de kan. Og jeg har stadig en af ”angst-mentorerne” med på sidelinjen.

Baghjul til angsten

- Jeg har ikke haft blodpropper i to år, så nu tænker jeg, at det er slut. Vi har fundet den rigtige medicin.

Jesper konstaterer selv, at han på grund af angsten har været isoleret i seks år.

- Det har taget lang tid, og det har været mega-frustrerende. Man sidder hjemme og tør ikke komme uden for en dør, fordi man kun er tryg i sit hjem. Man er jo altid i alarmberedskab og mærker efter hele tiden.

- De to mentorer fra jobcenteret fik, sammen med en målrettet indsats fra Jesper, magt over angsten.

- De forstod mig og hjalp mig virkelig meget. Jeg fik mod på at prøve mere og mere. Og sidste sommer vendte det for mig.

- Jeg kommer aldrig af med angsten, men jeg kan håndtere den. For halvandet år siden kunne jeg næsten ikke gå uden for en dør. Nu kan jeg sætte mig i bilen og køre til København. Og jeg har ingen problemer med det, smiler han.

-  Jeg har behov for at fortælle min historie. Den er vigtig. Ikke af hensyn til mig - men fordi jeg gerne vil fortælle om mit samarbejde med jobcenteret. De har virkelig tænkt anderledes. Og hold nu op, hvor har de været der for mig. Det er en solstrålehistorie. Foto: Bente Poder

Inden Jesper Sant blev syg, havde han en arbejdsuge på mellem 80 og 100 timer om ugen.

- Og det kan man dø af, siger han og forsikrer, at han ikke havner på så mange timer igen.

- Personligt har jeg ikke behov for at skabe vækst og få en masse medarbejdere. Det her kan jeg selv styre - det er fedt.

Express fra dør til dør

Jesper Sant har allerede en kundekreds, der ringer til ham, når en pakke for eksempel skal hentes i lufthavnen i Billund og afleveres i Skagen. Eller et dokument skal afleveres i forbindelse med en tvangsauktion.

- Jeg kører en til en. Det vil sige, at jeg henter en pakke og afleverer den. Derfor hedder mit firma express. Og kunderne kan med det samme få prisen på en opgave på min hjemmeside.

- Jeg kommer aldrig af med angsten, men jeg kan håndtere den. For halvandet år siden kunne jeg næsten ikke gå uden for en dør. Nu kan jeg sætte mig i bilen og køre til København. Og jeg har ingen problemer med det, smiler han. Foto: Bente Poder

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu