Mennesker

Lokal billedkunstner holder flyttedag

15. januar 2022 kl. 08:00

billedkunstneren Laila Pallisgaard har holdt flyttedag. Det skete 1. januar, hvor det oprindelige værkstedsgalleri på Vestmolevej blev byttet ud med hjemmet i Højersgade 9.

Her har kunstneren lavet en stor tilbygning, som nu huser hendes galleri. Samtidig er der også lavet en gårdhave, der kan bruges som udeværksted, når vejret tillader det.

Der er nu ved at samle sig et kunstner miljø omkring Hjørringgade, hvor både Joan Grønfelt og Rigmor Horsevad i forvejen har kunstværksted og gallerier.

Kurser i tegning og maleri

Laila Pallisgaard afvikler kursus i tegning med soft pastel-kridt, i malerikunst med akryl på lærred og i tredimensional collageopbygning. Kurserne er som regel med tre-fire deltagere og kan være både dagskursus eller vare flere dags.

Hun har opbygget et stort lager af alle de kunstarter, der afholdes kurser i at lave, og hun har solgt godt i de tre år, hun nu har levet af det. Og salget stiger stadig, fortæller hun.

- Det er min drøm, der er gået i opfyldelse med denne nye tilbygning, og nu har jeg fået mit galleri-værksted lige, som jeg gerne vil have det.

Nyeste