Mennesker

Lærere havde en drøm og nu går den i opfyldelse

03. september 2022 kl. 07:08

To lærere og 20 elever fra 8. og 9. klasse på Friskolen Skallerup rejser 4. september Europa rundt.

Det fortæller Josefine Pedersen, og baggrunden for den store rejse er en god historie.

- Ideen til den store tur opstod, da lærerne havde pædagogisk døgn og fik lov at drømme for vildt. Vores to lærere fik lov - deres drøm om en stor rejse i Europa gik i opfyldelse - og de begyndte at planlægge sammen med os, siger Josephine Pedersen.

Rejseholdet fra Skallerup skal overnatte i Berlin, Köln, Bruxelles og Paris.

Undervejs skal de blandt andet besøge Brandenburger Tor og Rigsdagsbygningen i Berlin, Europa parlamentet i Bruxelles, Domkirken i Köln og Eiffeltårnet i Paris.

Rejsen foregår med tog, hvor elever og lærere blandt andet skal køre fra Belgien til Paris med TGVen.

Toget kører mellem 200-300 KM/T.

På hjemturen tager de så fly fra Frankrig til Aalborg med en mellemlanding i Oslo.

- Vi skal under hele turen hjælpes ad med at lave en Road movie over turen, som vi derefter kan dele med de andre elever på friskolen for at dele oplevelsen med dem, siger Josephine Pedersen.

Annonceret indhold

Nyeste